Kombinationsbehandling

Kun for registrerede dyrlæger Log ind

Der blev ikke fundet nogen resultater for dine valgte arter

Dolorex vet.

1 x 10 ml

Injektionsvæske, opløsning

Aktivt stof

Butorphanol (Butorphanol-tartrat) : 10 mg/ml

ATC kode

QN02AF01 Butorphanol

QN02AF Morfin-derivater

QN02A Opioider

QN02 Analgetika

QN Centralnervesystemet

Dyrearter

Hest, hund og kat.

Indikationer

Butorphanol er beregnet til brug, hvor kortvirkende analgesi (heste og hunde) og kort- til middellang analgesi (katte) er nødvendig.

Information om den forventede varighed af bedøvelsen efter behandling (se pkt. 4.2).

Heste:

Til smertebehandling ved kolik tilknyttet mavetarmkanalen.

Som et beroligende middel i kombination med visse α2-adrenoceptor agonister (se pkt. 3.9).

Hunde:

Til lindring af moderate viscerale smerter.

Som et beroligende middel i kombination med visse α2-adrenoceptor agonister (se pkt. 3.9).

Katte:

Til lindring af moderate smerter i forbindelse med bløddelskirurgi.

Dosering og indgivelsesvej

Smertelindring:

Heste:

Intranevøs anvendelse.

0,05 til 0,1 mg/kg

(f.eks. 2,5 til 5 ml for 500 kg kropsvægt)

Hunde:

Intravenøs anvendelse.

0,2 til 0,4 mg/kg

(f.eks. 0,2 til 0,4 ml/10 kg kropsvægt) Hurtig intravenøs injektion skal undgås.

Butorphanol er beregnet til brug, hvor kortvirkende analgesi er nødvendig. Information om den forventede varighed af bedøvelsen efter behandling, se pkt. 4.2. Der kan imidlertid også administreres gentagne behandlinger. Behov og tidspunkt for gentagen behandling vil blive vurderet ud fra det kliniske respons. I tilfælde hvor der kræves en længere varighed af analgesien, bør der anvendes alternative terapeutiske stoffer.

Katte:

Subkutan anvendelse.

0,4 mg/kg

(f.eks. 0,2 ml/5 kg kropsvægt)

For at sikre korrekt dosering bør katten vejes og der bør bruges en sprøjte med en nøjagtig gradering (f.eks. en insulin- eller en 1 ml sprøjte).

Butorphanol er egnet til kat, hvor kort til middellang analgesi er påkrævet. For information om forventet analgesilængde efter behandling henvises til pkt. 4.2. Afhængig af det kliniske respons kan behandlingen gentages inden for 6 timer. Ved manglende adækvat analgetisk respons (se pkt. 3.5), bør det overvejes at bruge et andet analgetikum, eksempelvis et andet anvendeligt opioid og/eller et non-steroidt antiinflammatorisk stof. Ved valg af anden form for analgesi bør butorphanols virkning på opioidreceptorer overvejes, som beskrevet i pkt. 3.8.

Hvis det er nødvendigt at gentage behandlingen, bruges et andet injektionssted.

Beroligende:

Butorphanol kan anvendes i kombination med en α2–adrenoceptor agonist (f.eks. (me)detomidin eller romifidin). Tilpasning af dosis vil være nødvendig i forhold til følgende anbefalinger:

Heste:

Intravenøs anvendelse.

Detomidin:	0,01 – 0,02 mg/kg.
Butorphanol:	0,01 – 0,02 mg/kg.
Detomidin bør administreres op til 5 minutter før butorphanol.

Romifidin:	0,05 mg/kg.
Butorphanol:	0,02 mg/kg.
Romifidin kan administreres samtidig eller 4 minutter før butorphanol.

Hunde:

Intramuskulær anvendelse.

Medetomidin:	0,01 – 0,03 mg/kg.
Butorphanol:	0,1 – 0,2 mg/kg.
Medetomidin og butorphanol kan administreres samtidig.

Kanylen bør ikke stikkes igennem gummiproppen mere end 25 gange.

Bivirkninger

Heste:

Meget sjælden

(< 1 dyr ud af 10.000 behandlede dyr, herunder enkeltstående indberetninger):

Urolige bevægelser (ustadighed)¹

Ataksi, sedering.

Reduktion i den gastrointestinale motilitet.

Hæmning af det kardiovaskulære system.

¹Excitatoriske lokomotoriske effekter.

Hunde:

Meget sjælden

(< 1 dyr ud af 10.000 behandlede dyr,

herunder enkeltstående indberetninger):

Hæmning af det kardiovaskulære system.

Hæmning af der respiratoriske system¹.

Anoreksi.

Diarre, reduktion i den gastrointestinale motilitet.

Smerte på injektionssted².

Sedering.

¹Naloxon kan bruges som antidot.

²I forbindelse med intramuskulær injektion.

Katte:

Meget sjælden

(< 1 dyr ud af 10.000 behandlede dyr, herunder enkeltstående indberetninger):

Mydriasis.

Desorientering, sedering.

Irritation på injektionssted¹, øjeblikkelig smerte ved injektion.

Agitation².

Dysfori.

¹I tilfælde af gentagen administrationer.

²Mild.

Indberetning af bivirkninger er vigtigt, da det muliggør løbende sikkerhedsovervågning af et veterinærlægemiddel. Indberetningerne sendes, helst via en dyrlæge, til enten indehaveren af markedsføringstilladelsen eller dennes lokale repræsentant eller til den nationale kompetente myndighed via det nationale indberetningssystem. Se indlægssedlen for de relevante kontaktoplysninger.